Beskrivelse
Motorcykelfans verden over er vilde med spillet RIDE 2, og ikke uden grund. Siden originalen, er der blevet lagt meget mere på, og endnu flere kværne at vælge imellem. Er du selv til racing og høj fart i svingene, så skal du ikke gå glip af dette spil. Det findes ikke bedre, og når du først har styr på det, så starter din karriere for alvor. Det handler om at slå konkurrenterne i løb, og samle ekstra point, så du kan opgradere udstyret.
Udvikleren har gjort det igen, og har denne gang arbejdet med at forbedre din spiloplevelse både med hensyn til indhold, muligheder og alt det visuelle. Sublim grafik med helt vilde detaljer, gør det som at være der selv, og der er også lagt på i forhold til brugerfladen, der nu er endnu lettere at gå til. Masser af underholdning med fart og brændte dæk – lige som et spil skal være.