Mass Effect: Andromeda

Jeg havde håbet på at se Mass Effect 4 men, jeg fik i virkeligheden noget der var endnu bedre!

Når at spillet starter ser man en scene hvor at man ser det nyeste initiativ fra Andromeda der forlader Mælkevejen i søgen efter et nyt hjem. Alt dette sker ca. 600 år efter hvor at Mass Effect 3 satte sine spor. Selve strengen til de andre spil er dog ikke helt klippet over, der er masser af videofiler, lydfiler og lignende som binder snoren sammen fra de tidligere spil.

Selve spillet føles helt klart som en god serie i Mass Effect, selvom at det har fået en ekstrem overhaling. Selve atmosfæren er ikke lige så tung og mørk mere selvom at de har bibeholdt samme følelse fra Nr. 3 med at opdage universet. Selv musikken er der tænkt over og den fortsætter i suveræn stil som godt kan leve op til navnet.

Selve oplevelsen

Andromeda har også ekstreme landskaber at byde på, lige fra radioaktive ørkenområder til aktive vulkaner. Nogle planeter har et lavt tyngdepunkt som gør at det bliver lidt sjovere at udforske.

BioWare har altid været glad for at implementere utrolig gode historier for de forskellige karakterer man møder, selv for dem der virker umiddelbart som nogle ubetydelige personer, får nogle historier der kan få hjertet til at smelte. Disse historier sidder det selvfølgelig ikke blot og fortæller, men hvis du er interesseret og spørger dem så vil de gerne åbne sig op for dig.

Igennem hele historien er det nu muligt at vælge lidt i din historie, vælge hvilke følelsesmæssige kvaliteter du ligger vægt på, og derfor kan du skabe Ryder (den karakter du spiller) lige som du gerne vil have det, uanset om du vil være en rigtig kold bad-ass eller om du vil være en mere følsom person.

Kampeffekter

Kampeffekterne i Mass Effect: Andromeda er et kæmpe step up i forhold til de tidligere 3 spil i serien. Karakteren kan ekstremt mange nye ting, kampene er mere intense end nogensinde, og ofte bliver man nød til at finde nye positioner for at kunne vinde over fjenden! Det tager lidt tid at vende sig til den nye måde man søger dækning men, det er hele tiden værd! Vi har alle prøvet spil hvor blot det at kravle op fra en kløft føles som om at man bestiger Mount Everest, det er slut, i Mass Effect Andromeda har man nemlig en jetpack så er små forhindringer hurtigt overstået.

De tidligere spil har man godt kunne sidde tilbage med følelsen af at spille var lidt for nemt, det har de endelig lyttet til og gjort dette spil en del mere udfordrende end tidligere. Det er selvfølgelig helt op til en selv om man vil have en casual historie at følge eller en mere hardcore spændingsfyldt og udfordrende campaign.

I Mass Effect: Andromeda kan man vælge at spille på lidt forskellige måder med lidt blandede profiler.
Man kan vælge Engineer hvor at man kan udvikle nye teknologier, eller måske en Vanguard og være biologisk overlegen?

Et par af de dårlige ting

En af de store ulemper er at tingene tager lang tid at finde rundt i. Quests, evner, inventar osv. er delt op i mapper med endnu flere mapper. Der er også et problem med hvor mange evner man kan have, mange profiler er bygget til kun 3 evner, det virker lidt for lidt. Det virker som om at spillet er udviklet til konsol og der var en begrænsning på knapper på controlleren, og det har de så bare taget med i PC versionen.

Dine companions AI (kunstig intelligens) virker ikke helt som det burde. De skifter ofte mål og efterlader fjender med nærmest ingen liv tilbage stå og skyde løs på din person. Efter en del øvelse kan man dog lære at kontrollere dem lidt mere.

Man kan også blive træt af de scener der kommer når at du rejser imellem stjernerne, som er nogle lange scener der er animeret som et ormehul. Desværre er der ikke muligheder for at springe over dette og man må væbne sig med tålmodigheder, eller måske alt+tab og tjekke Facebook imens.

Overalt fungerer spillet dog rigtig godt og får også en god karakter af anmeldere omkring hele kloden.

Samlet karakter fra IGN der er en blandet karakter af 30 store sites, får den en score på 74 / 100. Rigtig flot score men, der mangler lige det sidste, medmindre man er tilhænger af denne slags spil og gerne vil bruge lidt ekstra tid på at komme ind i spillet på.

Fordele

  • Troværdigere karakterer
  • Dybdegående historie med tilbageblik på triologien
  • Detaljerede omgivelser
  • Ingen restriktioner til valg af class eller våben
  • Det kører rigtig godt ved kampscenerne

Ulemper

  • Selve UI’et virker lidt klodset
  • Lange pauser hvor at man blot rejser
  • Nogle lidt akavede animationer
  • Unødvendigt svært at crafte ting
  • Dine følgesvendes AI fungerer ikke så godt