At være gammel gamer!

At være gammel gamer er ikke altid nemt, vi lever i fortiden og husker altid på hvor hårdt vi havde det, men vi havde det sku også hårdt! 🙂

Jeg husker det tydeligt da min far havde været ude at investere forholdsvis ”mange” penge i en playstation 1 og så fik han end da formula 1 med fra 96, det var helt vildt vi tænkte alle, jamen hvordan kan de lave det? Det er jo som at være der selv… Ja det var en anden tid at være gamer i 90’erne. I kan få en forsmag på formula 96 med et billede af grafikken fra dengang. (ovenover)

Man føler sig lidt gammel når at man omgås i online spil i dag, for mit vedkommende i hvert fald, jeg er knap 29 somre og primealderen i gaming er jeg for længst forbi. De fleste i online spil i dag er jo helt ned til 10 år og så kan man engang imellem dælme godt føle sig gammel. Da jeg var knægt havde vi en Amiga 500, det var jo helt vildt og disketter med alle spil, vi havde flere 100ede spil kan jeg huske.

1. De gamle cheaters

Jeg kan umuligt være den eneste der stadig den dag i dag kan huske snydekoderne til Doom? Hvem husker ikke hvad idclip gjorde? Eller iddqd måske? Det var tider at være gammel gamer!

2. Den mekaniske mus

The struggle was real når at man sad på messenger og snakkede mens man spillede og man sagde, lige 2 minutter jeg skal lige rense min mus. Det var ikke bare engang imellem, det var flere gange om ugen at der samlede sig støv inde bag ved kuglen i musen.

3. Gameboy hvem husker ikke den?

Dengang var der ikke noget der hed bærbare computere, næ nej vi havde vores gameboys vi havde med rundt! Når at det blev rigtig vildt kunne vi lige hive vores link kabel frem og bytte vores pokemons med hinanden eller måske duellere mod hinanden!

4. Hvilken konsol var bedst?

I dag er den evige diskussion om hvilken konsol der er bedst, det kan man have nok så mange meninger om og kun et fåtal af spil bliver ikke udgivet til begge platforme i dag men, tilbage i de gamle dage var det ikke kompatible spil med begge platforme, næ nej det var to helt vidt forskellige spil til hver konsol, så man skulle virkelig vælge med omhu!

5. Det store internet!

Så kom der jo også lige problemet med internettet. I dag har vi nærmest alle bredbånd, det havde man ikke dengang, og det at man pludselig fik et 56 k modem var jo sindsygt! Om man kunne være online hele tiden med sådan en siger du? Næhæ! Man skulle lige få lov af mor og far fordi at modemmet stjal hele telefonlinjen så telefonen var nede imens man var på nettet, og det kostede jo flere kroner i minuttet!

6. Tilbehør til spil

Jeg husker især da den første udgave af GTA udkom til Playstation og min fik en mobbedreng af en bog med til som guide til hvordan man spillede og så fik man et håndholdt kort med ved siden af så man kunne navigere. Forsvandt det var det bare ærgerlig, der var ikke mulighed for lige sådan at få fat på et nyt. At være gammel gamer betød masser af papir!

7. Knuste børnehjerter

Jeg husker også tydeligt når man var i spillehallen, det lyder fedt som vi i dag kender det med airhockey og hele molevitten men, at spille tekken i hjørnet på en maskine var drømmen. Problemet var at drømmen ofte blev knust nok så mange gange fordi at man løb tør for 2 kroner til at spille for. Man har brugt sved og tårer, og ens arme var ved at falde af, men var endelig nået til finaleniveauet, bliver hugget ned på et slag og så skal man bruge flere penge, og man har 10 sekunder. Man kunne i de 10 sekunder mærke hele ens liv passere revy.

8. Tandpaste var altid vejen frem!

Playstation var begrænset af teknologien, og nogle spil fyldte for meget til at være på en disc, så man skulle bruge flere, nogen gange aaaalt for mange, og de cd’er var man ikke altid for god til at få smidt tilbage med det samme igen, de lå oftest ovenpå i stakkevis. Problemet var nu blot at de blev ret tit ridsede, og når der stod på skærmen ”Insert Disc 2” og den blev ved efter man havde sat den i vidste man den var gal. Ud på toilettet og forsigtigt prøve at gøre den rent med tandpasta. Hvem der har fundet på det ved jeg ikke men, vi fik det aldrig til at virke i hvert fald efter mange ihærdige forsøg.

9. Harddiske siger du? Vi havde memory cards!

Og de her memory cards var udelukkende til at gemme dine spil. Der kom end da spil ud hvor man skulle have specielle memory cards som kostede ekstra meget ellers kunne du ikke gemme! Jeg har selv prøvet at en anden lige sidder og spiller og tænker ”jeg gemmer lige inden vi skal spise”. Og med en anden mener jeg en bror eller søster eventuelt da man jo var fælles om den har playstation satan… Så sidder lillesøster der og spiller og vil gemme ”Not enough memory left to save the game” ”Will you format the memory card to make room”? Lillesøster tænker blot, ja det gør jeg da, og mine 217 timers Formula er pist væk!

10. Lan Party

Kom vi lidt længere frem og vores computere kunne begynde at spille WC3 og lignende så tog vi altid til lan! Det var pisse fedt og super hyggeligt. LAN betyder jo lokalt netværk og det var det dengang da nettet ikke var godt nok til at vi kunne spille online. At være gammel gamer betød at man måtte tage plads hvor der nu var plads, det handlede om at komme først! Der var altid tossen som gik i CS eller CoD eller lignende og refreshede serverlisten og hele netværket gik ned. Ikke kun internettet men netværket, alt lan forsvandt også og routeren skulle manuelt genstartes!

11. Playstation 1 spil

Man havde da en del spil, men grunden til at man havde råd til de spil var at ens far arbejde med en som kendte en han engang havde mødt i byen som kunne modde de har PSOnes og så kunne man købe spil af ham billigt! Det fungerede pisse godt men, nogen gange kunne man risikere at ens PS ikke gad at virke, så skulle den bare lige stå på hovedet eller siden lidt tid mens den var tændt og vupti som magi begyndte den at virke igen.